Medlemsvilkår
for Bryggebilen
§ 1 Generelle
rettigheder og pligter
§ 2 Nøgler
§ 3 Stamplads
§ 4 Reservation af bilen
§ 5 Registrering af forbrug
§ 6 Betaling af kørsel
§ 7 Check af bilen før brug
§ 8 Bilens stand ved
aflevering
§ 9 Vedligehold, påfyldning af
brændstof, omgang med køretøjerne
§ 10 Mindre fejl, sammenbrud,
ulykker og skader
§ 11 Opbevaring af kørekort
§ 12 Bøder
§ 13 Begrænsninger vedr.
anvendelse af Bryggebilen's biler
§ 14 Anvendelse af biler i
andre delebilklubber
§ 15 Afgørelse af tvister
§ 16 Ændringer i
aftalegrundlaget
§ 1 Generelle rettigheder og pligter
1.1. Efter at have betalt indmeldelsesgebyr,
depositum samt det månedlige kontingent, jfr. den til en hver tid
gældende prisliste, har medlemmet ret til at benytte Bryggebilen´s
køretøjer i henhold til nærværende vilkår.
1.2. Anvendelsen skal ske i overensstemmelse med de
til enhver tid gældende vedtægter, prislister, manualer
forsikringsbetingelser samt nærværende vilkår.
1.3. For at måtte føre Bryggebilen´s biler er det
en forudsætning, at føreren har fuldgyldigt medlemskab – ordinært
medlemskab eller tillægsmedlemskab – af Bryggebilen.
1.4. Dog kan et medlem køre med en anden fører,
såfremt medlemmet har sikret sig at denne har kørekort og anvender bilen
i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 1.2. Det pågældende medlem
er ansvarlig for enhver skade, som den pågældende fører pådrager
Bryggebilen.
Tilbage til toppen
§ 2 Nøgler
2.1. Hvert medlem af foreningen modtager ved
indmeldelse en nøgle der passer til alle Bryggebilens nøgleskabe. Nøglen
er fortsat Bryggebilen´s ejendom og må kun benyttes af det pågældende
medlem.
2.2. Medlemmet må ikke fremstille ekstrakopier af
nøglen.
2.3. Medlemmet er ansvarlig for en forsvarlig
opbevaring af nøglen. Bryggebilen skal straks informeres såfremt en
udleveret nøgle bortkommer. Medlemmet er ansvarlig for evt. følger af ,
at en sådan oplysning ikke gives – eller gives for sent.
2.4. Mistes en nøgle betaler medlemmet en afgift
til foreningen, der fremgår af den til en hver tid gældende prisliste.
Tilbage til toppen
§ 3 Stamplads
3.1. Bryggebilen´s køretøjer har stamplads på en
markeret parkeringsplads. Ved brug af delebilen skal bilen afhentes på
stampladsen og afleveres samme sted efter endt brug.
3.2. Der vil kunne etableres stampladser på
forskellige destinationer i København. Meddelelse herom vil tilgå
medlemmerne løbende.
Tilbage til toppen
§ 4 Reservation af bilen
4.1. Bryggebilens biler reserveres på foreningens
kalender på internettet.
4.2. Bestyrelsen kan udnævne særlige perioder
(eksempelvis skoleferier) som spidsbelastningsperioder. I spidsbelastningsperioder
skal medlemmerne – for at være sikre på at få en bil til delebilspriser –
bestille bilen indenfor en på forhånd fastsat dato. I
spidsbelastningsperioden vil delebilspriserne være forhøjede. Det er
bestyrelsen der beslutter den endelige fordeling af foreningens egne
biler samt eventuelle ekstra lejebiler i spidsbelastninsperioden.
Bestyrelsen fordeler bilerne til størst mulig gavn for foreningen.
4.3. Reservationer kan aflyses mod betaling af et
vederlag i henhold til den til en hver tid gældende prisliste. I fald det
lykkes medlemmet at afsætte bilen til et andet medlem i den periode, der
aflyses, skal der ikke betales afmeldingsgebyr.
4.4. Det påhviler medlemmet at sikre, at bilen er
tilbage på stampladsen i overensstemmelse med det anførte sluttidspunkt
for den pågældende reservation.
4.5. Såfremt medlemmet af forskellige årsager ikke
aflevere bilen rettidigt ( i relation til det i pkt. 4.4. anførte)
betales der en afgift, som fremgår af den til en hver tid gældende
prisliste.
4.6. I fald tidsoverskridelsen betyder, at
medlemmet benytter bilen ind i periode, der er reserveret af et andet
medlem er det medlem, der gør sig skyldig i tidsoverskridelsen, pligtig
at kontakte det medlem, der har reserveret bilen i den pågældende reservationsperiode
og informere om forsinkelsen.
Tilbage til toppen
§ 5 Registrering af forbrug
5.1. For hver gang bilen benyttes udfyldes en
registrering af antal kørte kilometer. Dette gøres ved at aflæse bilens
kmtælle før og efter turen. Tallene skrives ind i bilens kørebog, sammen
med dato og tidspunktet for hvornår bilen blev taget samt en underskrift
fra medlemmet.
5.2. Som starttidspunkt anføres de i
reservationskalenderen anførte tidspunkter også selv om bilen i praksis er
hentet senere end den anførte reservationsperiode.
5.3. Såfremt bilen benyttes ud over
reservationsperioden - jævnfør pkt. 4.6. – anføres det faktiske start og
sluttidspunkt for bilens benyttelse.
Tilbage til toppen
§ 6 Betaling af Kørsel
6.1. Der er to slags omkostninger forbundet med
anvendelse af Bryggebilen’s biler – dels en tidsbestemt lejepris, dels en
pris for hver kørt km. inkl. benzin og øvrige forbrugsstoffer.
6.2. Mindst én gang om måneden fremsendes en samlet
regning for brugen af Bryggebilen’s biler. Opkrævning
foretages via PBS.
6.3. Der gives betalingsfrist på 8 dage og efter
udløb af betalingsfristen pålines renter med den til en hver tid gældende
diskontorente med tillæg af 5 %. Ved fremsendelse af rykker pålines et
administrationshonorar i overensstemmelse med den til en hver tid
gældende prisliste.
Tilbage til toppen
§ 7 Check af bilen før brug
7.1. Medlemmet skal tjekke bilens tilstand inden
brug. Indvendigt såvel som udvendigt checkes for skrammer, buler,
punkteringer o.l. Nye fejl - i forhold til de allerede registrerede -
skal registres i bilens logbog.
7.2. Inden bilen tages i brug, udfyldes kørebogen
med startkm. Det tjekkes om den tidligere fører har noteret korrekt
”slutkm” svarende til det nuværende ”startkm”.
7.3. Evt. tvister mellem foreningens medlemmer
vedrørende denne bestemmelse afgøres endeligt af bestyrelsen.
Tilbage til toppen
§ 8 Bilens stand ved aflevering
8.1. Medlemmet forpligter sig til at aflevere bilen
før udløb af den reserverede periode.
8.2. Aflevering er kun sket korrekt hvis:
- bilen er pakeret i nærheden af nøgleskabet i
aflåst stand og placeringen er noteret i nøgleskabet.
- bilen
indeholder alle de til bilen hørende papirer.
- bilens startkm og slutkm er anført korrekt og
kørebogen underskrevet
- bilen er checket for skrammer, buler, fejl og
mangler og disse er anført i logbogen
- bilens tank er min. ¼ fuld
- bilen er tømt for affald og egne effekter, og
fremtræder pæn og køreklar.
- bilen indeholder alt til bilen hørende udstyr.
8.3. Ved mangelfuld aflevering pålægges det
misligholdende medlem et gebyr i henhold til den en hver tid gældende
prisliste.
Tilbage til toppen
§ 9. Vedligehold, påfyldning af brændstof, omgang
med køretøjerne
9.1. Anvendelse af Bryggebilen´s biler skal ske med
omtanke og forsigtighed. Bilerne er alle røgfri.
9.2. Dyr må kun medtages, hvis de holdes i en
dertil beregnet transportkasse. Bilen skal efterfølgende støvsuges, før
den afleveres af medlemmet.
9.3. Ved brug af bilen skal medlemmet kontrollere
væskestand og dæktryk – jævnfør manualen. Generelt skal bilens
instruktionsbog følges og medlemmer er ansvarlig for misligehold i den
forbindelse.
9.4. Ved påfyldning af benzin anvendes foreningens
benzin-betalingskort, der ligger sammen bilens nøgler i nøgleskabet.
9.6. Medlemmet skal medvirke til at sikre bilen mod
tyveri og hærværk.
9.7. Foreningens bestyrelse er ansvarlig for, at
bilen kommer til rettidig eftersyn og service.
Tilbage til toppen
§ 10 Mindre fejl, sammenbrud, ulykker og skader
10.1 Ved fejl, sammenbrud ulykker og skader på
biler (af mærket Toyota) skal Toyota Farum kontaktes på telefonnr.
44951400. De øvrige biler er omfattet en service ordning med Falck.
10.2 Bryggebilen´s bestyrelse skal hurtigst muligt
informeres om en evt. ulykke og pludselig opstået skade.
10.3 Reparationer må kun foretages, hvis der gives
tilladelse af Bryggebilen´s bestyrelse. Uden forud indhentet tilladelse
vil eventuelle udgifter til transport, slæbning, værkstedsregninger o.l.
ikke blive refunderet.
10.4 Bryggebilen har truffet alle forholdsregler
med henblik på at undgå mekaniske fejl. Skulle sådanne fejl alligevel
opstå, er Bryggebilen imidlertid ikke ansvarlig derfor, og ej heller for
eventuelle følger deraf.
10.5 I tilfælde af skade er medlemmet forpligtiget
til:
- omgående at underrette politiet, dersom en anden
parts skyld skal fastslås, eller hvis der er tale om personskade.
- at skaffe navn og adresse på de implicerede
parter og eventuelle vidner.
- ikke at anerkende ansvar eller skyld
- ikke at forlade bilen uden der er truffet
fornødne forholdsregler med hensyn til beskyttelse, samt endvidere at
tilstile Bryggebilen udførlig beskrivelse af uheldet og udfylde
skadesanmeldelse, som ligger i bilen.
10.6 Medlemmet er pligtig til så vidt muligt at
begrænse skadens omfang. Videre kørsel efter skadens indtræden er kun
tilladt med bestyrelsens accept.
10.7 Medlemmet er ansvarlig for skader der opstår
som følge af, at disse regler er brudt.
10.8 I tilfælde af skader eller tab af køretøj er
medlemmet forpligtiget til at betale for de fulde udgifter, såfremt
medlemmet har brudt de kontraktmæssige forpligtigelser eller
forsikringspolicer. I øvrigt er medlemmet forpligtet til at dække
udgifter op til den i prislisten anføre selvrisiko.
10.9 Et medlem der er involveret i en
færdselsforseelse i Bryggebilen´s bil skal betale adminisrationsudgifter,
jfr. Prislisten for Bryggebilen´s medvirken i behandling af sagen.
Tilbage til toppen
§ 11 Opbevaring af kørekort
11.1 Medlemmet er forpligtet til at medbringe
kørekort under al kørsel.
11.2 Hvis medlemmet af en eller anden grund ikke
har sit kørekort, mistes retten til at anvende Bryggebilen´s biler.
11.3 Medlemmet er forpligtet til straks at oplyse
Bryggebilen om enhver inddragelse eller indskrænkning af sit kørekort.
Tilbage til toppen
§ 12 Bøder
12.1. Det enkelte medlem betaler selv bøder
herunder parkeringsbøder ved brug af Bryggebilen´s køretøjer.
12.2. Bryggebilen kan oplyse politiet om, hvilket
medlem, der i en given periode har anvendt bilen.
12.3. Administrationsudgifter for Bryggebilen´s
medvirken til behandling af evt. bøde/straffesag i forbindelse med et
medlems brug af Bryggebilen´s biler kan pålægges medlemmet, jfr.
prislisten.
Tilbage til toppen
§ 13 Begrænsninger vedr. anvendelse af
Bryggebilen´s biler
13.1. Bryggebilen´s biler må ikke benyttes
- til person- eller godstransport mod betaling
hverken direkte eller indirekte,
- til at trække eller slæbe et andet køretøj,
herunder påhængsvogne af enhver art. Godkendt trailer der overholder vægt
og mål må dog slæbes, jrf. Bilens manual,
- til entreprenørkørsel, eller kørsel med gods
eller fødevarer, der medfører lugtgener eller usædvanligt slid
- af nogen person der er under påvirkning af
spiritus, narkotika eller medicin.
Tilbage til toppen
§ 14 Anvendelse af biler i andre delebilklubber
14.1. Bryggebilen er - via medlemskab i Danske
Delebiler - medlem af ECS (European Carsharing)
14.2. Bryggebilen´s medlemmer kan anvende køretøjer
fra andre europæiske bilklubber, der er medlem af ECS, med mindre særlige
begrundelser er givet, f.eks. kontraktbrud.
14.3. Reservering af køretøjer fra andre bilklubber
vil ske via Bryggebilen, og priser og betingelser vil følge den
pågældende bilklub.
Tilbage til toppen
§ 15 Afgørelse af tvister
15.1. Tvister mellem medlemmer om forhold
vedrørende foreningen og forståelse af vedtægter, medlemsvilkår,
prislister m.v. afgøres endeligt af bestyrelsen efter indhentning af
relevante informationer fra begge de uoverensstemmende parters side.
Tilbage til toppen
§ 16 Ændringer i aftalegrundlaget
16.1. Enhver aftale mellem foreningen og dens
medlemmer, hvorved foreningens til en hver tid gældende vedtægter,
medlemsvilkår, prislister m.v. er fraveget, fordrer skriftelighed.
Tilbage til toppen
_________________________________________________
Først udkast til medlemsvilkår til vedtagelse på
foreningens stiftende generalforsamling, d. 3.12.2003.
Senest
opdateret:
november 30, 2003
.